Gellerupparkens Retshjælp

Vi tilbyder gratis juridisk rådgivning for ALLE, uanset bopæl og indtægtsforhold.

Vi tilbyder mundtlig rådgivning om dagligdagens juridiske spørgsmål, rettigheder og pligter. Udover mundtlig rådgivning tilbydes egentlig sagsbehandling i form af brevveksling med modparter eller offentlige myndigheder, indbringelse af klagesager for Huslejenævn, Beboerklagenævn, Forbrugerklagenævn, Ankestyrelsen, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Ankenævnet for Patienterstatningen, udfærdigelse af ansøgning om fri proces m.m.

Retshjælpen fører ikke retssager og udfærdiger ikke dokumenter f.eks. ved køb og salg af fast ejendom.

Hvis du er i tvivl om Retshjælpen kan behandle en sag du har, er du velkommen til at kontakte os personligt eller telefonisk. Vi kan ikke behandle din sag via email. En sagsbehandling forudsætter en personlig henvendelse, evt. flere samtaler.

 

Åbningstider:

  

RETSHJÆLPEN HOLDER SOMMERFERIE

Vi har lukket i juli måned fra mandag den 1. juli - t.o.m. onsdag den 31. juli 2019

Retshjælpen ønsker alle en god sommer!

 

Fra den 1. august 2019 følger Retshjælpen de generelle åbningstider.

Generelle åbningstider

Mandag Kl. 10.00 – 14.00 og 16.00 – 18.00 

Onsdag Kl. 10.00 - 14.00

Torsdag Kl. 10.00 – 14.00 og 16.00 - 18.00

Bemærk:  Det er ikke muligt at bestille tid

 

Ferielukket: Retshjælpen holder sommerferie lukket i juli måned.

Kontoret har endvidere lukket i skolernes efterårsferie (uge 42) i dagene mellem jul og nytår, dagene op til påske, helligdage og Grundlovsdag den 5. juni.

 

Personoplysninger og datasikkerhed:

Pr. 25. maj 2018 har vi opdateret vores persondatapolitik så du lettere kan se hvordan vi tager os af dine personlige oplysninger og lidt om dine rettigheder. Den nyeste version ligger her.